Hvordan balancerer moderne digital radiografi (DR) udstyr dosis og sikkerhed?

Ved den nyligt afsluttede RNSA udstilling , mange eksperter på Dawei Medicals stand var særligt interesseret i to aspekter: at opnå fremragende billedklarhed på den ene side og at sikre patientsikkerhed på den anden side. Denne artikel vil forklare, hvordan moderne digitalt røntgenudstyr opnår denne balance.

'Balance Scale' for røntgenundersøgelse

Inden for medicinsk billeddiagnostik arbejder læger og ingeniører konstant med en usynlig 'balance.' Udfordringen er at visualisere hver eneste detalje inde i kroppen og samtidig minimere strålingsdosis.

I en æra med traditionel film (Film/CR), Røntgenudstyr var mere beslægtet med et gammeldags filmkamera. Filmens lysfølsomme egenskaber var meget faste, og for at sikre et brugbart billede blev opnået i første forsøg, havde lægerne ofte en tendens til at vælge en relativt høj sikkerhedsdosis. Dette øgede utilsigtet strålingsbelastningen på patienterne.

Med introduktionen af digitalt radiografiudstyr (DR) , billedteknologi trådte ind i en helt ny dimension. Moderne DR-udstyr er ikke længere afhængig af kemisk film, men fanger signaler gennem meget følsomme fladskærmsdetektorer. Selv ved meget lave doser kan den fange rig vævsinformation, hvilket i høj grad reducerer behovet for gentagninger.

Hardware er 'Gatekeeper' af strålingsdosis.

Hvis digitalisering er 'hjernen' i medicinsk billeddannelse, så er hardwareudstyr dets 'øjne' og 'skjold.' At opnå en balance mellem klar billeddannelse og lav stråledosis er afgørende, og hardwarens effektivitet er altafgørende.

1. Fladskærmsdetektorer: Moderne avancerede DR-systemer bruger almindeligvis et materiale kaldet 'cæsiumiodid.' Dette materiale er ekstremt følsomt over for røntgenstråler. Den kan tage ekstremt detaljerede billeder med kun en minimal mængde røntgenstråler.

2. Filtreringsteknologi: Ikke alle røntgenstråler bidrager til billeddannelse. Nogle stråler har meget lav energi og kan ikke trænge ind i kroppen for at nå detektoren, men de absorberes af huden, hvilket øger patientens strålingsrisiko. Et moderne DR-anlæg er udstyret med sofistikerede metalfiltre, der kan bortfiltrere lavenergistråler.

3. Kollimator: Mængden af ​​stråledosis afhænger ikke kun af intensiteten af ​​røntgenstrålerne, men også af bestrålingsområdet. Moderne digitalt røntgenudstyr er udstyret med meget fleksible kollimatorer, der præcist fokuserer røntgenstrålerne på det nødvendige område, hvilket forhindrer overskydende stråling i at påvirke omgivende kropsvæv.

De usynlige 'dosisfiltre'

Mange patienter tror, ​​at et røntgenbillede er overstået, så snart billedet er taget, men faktisk sker der mange fantastiske ting inde i DR-udstyret (Digital Radiografi) i splitsekundet efter, at udløseren er trykket ned.

1. Under eksponeringen:  den Moderne DR røntgensystem har en funktion kaldet 'automatisk eksponeringskontrol.' Under billeddannelse registrerer detektoren i realtid, hvor meget energi den har modtaget. Når der er modtaget nok energi til at producere et klart billede, slukker det for røntgenstrålerne på mikrosekunder, hvilket sikrer, at patienten undgår unødvendig stråling.

2. Efter eksponeringen: Digitalt røntgenudstyr har kraftfuld behandlingssoftware, der præcist kan behandle 'råbilledet' optaget i en lav dosis ved hjælp af algoritmer for at opnå klare billeder med høj kontrast.

Effekt og dosering

Forholdet mellem effekt og dosering er ikke blot en direkte proportion, men er relateret til tid og effektivitet.

1. Hvorfor er højere magt ikke altid bedre?

Inden for radiologi refererer høj effekt typisk til stærkere penetration og højere rørstrømoutput, hvilket gør det muligt for udstyret at generere ekstremt høje rørstrømme (mA) på meget kort tid.

Dette giver mulighed for en kortere eksponeringstid(er), hvilket effektivt forhindrer 'bevægelsessløring' og reducerer behovet for gentagne eksponeringer på grund af slørede billeder, hvilket indirekte reducerer den samlede stråledosis.

2. Hvordan vælger man det rigtige udstyr baseret på strøm?

Primære klinikker/medicinske undersøgelsescentre: Hvis hovedfokus er på patienter med gennemsnitlige kropstyper eller rutinemæssige røntgenbilleder af thorax, er 32 kW eller 40 kW effekt normalt mere end tilstrækkeligt. Blindt at forfølge 80kW øger ikke kun omkostningerne, men hvis det ikke kontrolleres ordentligt, kan det nemt føre til unødvendig overeksponering.

Store almene hospitaler/ortopædiske specialister: Til overvægtige patienter (tykkere væv, der kræver højere penetration) eller til tykke områder såsom rygsøjlen og bækkenet er 50 kW eller højere effekt nødvendig. Dette skyldes, at udstyr med lavt strømforbrug kræver længere eksponeringstider ved billeddannelse af disse områder, hvilket resulterer i, at patienter absorberer mere spredt stråling.

Konklusion: Teknologiens varme ligger i dens ærbødighed for livet.

Gennem en dybdegående udforskning af digitalt røntgenudstyr , kan vi se, at enhver innovation inden for billedteknologi kun har ét kerneformål: at præcist visualisere læsioner og samtidig yde den mildeste pleje til patienterne.

At balancere 'dosering' og 'klarhed' er et socialt ansvar for medicinske fremstillingsvirksomheder. Dawei Medical har konsekvent fastholdt denne forståelse og omsat den i praksis.

Vil du lære mere om dybdegående analyser og industrinyheder vedrørende digitalt røntgenbilledudstyr? Vi inviterer dig til at fortsætte med at følge det officielle Dawei Medical-websted (https://www.daweimed.com/).